tirsdag den 19. januar 2016

"try harder" er ikke altid løsningen.....

De sidste dage har jeg gået over overvejet mine egne mål og hvordan jeg skal nå dem. Normalt ville jeg sparke mig selv bagi og tænke:
 "Arbejde for det, Henriette!!"
Men måske er det slet ikke løsningen her og nu!
Hvilket fik mig til at tænke på denne historie, som jeg til tilsendt før jul. 
Her yderlig til inspiration og eftertanke:

En sand historie
Jeg sidder i et stille rum på Millcroft Inn, et fredfyldt lille sted gemt bag fyrretræer ca. en times kørsel fra Toronto.
Det er eftermiddag, og jeg lytter til den desperate lyd af en lev-eller-dø situation kun en meter derfra.

Det er en lille flue, som brænder sin sidste livsenergi af i et forsøg på at flyve igennem vinduesruden.

De klynkende vinger fortæller en gribende historie om fluens strategi - try harder (forsøg mere/ bedre/hårdere).

Men det virker ikke.


Den hektiske indsats efterlader intet håb om succes.

Ironisk nok er kampen en del af fælden. Det er umuligt for fluen at forsøge hårdt nok til at kunne flyve igennem ruden.

Ikke desto mindre har dette lille insekt satset sit liv på at nå sit mål gennem rå indsats og beslutsomhed.


Fluen er dødsdømt. Det vil dø der i vindueskarmen.


Modsat i lokalet, ti skridt væk, er døren åben.

Ti sekunder flyvetid, og denne lille skabning kunne nå udenfor i den verden, den søger - og med kun en brøkdel af den indsats, den nu har brændt af, kunne den være fri for sin selvpålagte fælde.

Gennembruddets mulighed er der. Det ville være nemt.

Hvorfor forsøger fluen ikke en anden tilgang, noget dramatisk anderledes?
Hvordan gik det til, at den blev så låst fast på ideen om, at netop denne rute og en målrettet indsats ville tilbyde den mest lovende succes?
Hvad logik er der i at fortsætte indtil døden med at søge et gennembrud med "mere af det samme"?

Ingen tvivl om at denne tilgang giver mening for fluen.
Desværre er det en idé, som vil dræbe den.

"Try harder" er ikke nødvendigvis løsningen for at opnå mere. Ofte er det i virkeligheden en stor del af problemet.



Hvis du satser dine håb på et gennembrud ved at forsøge hårdere end nogensinde, kan du ødelægge dine chancer for succes.



Price Pritchett



Ingen kommentarer:

Send en kommentar